Hi-tech robotarm i bearbejdning

Spåntagende bearbejdning

Med Vink som samarbejdspartner tilbyder vi dig også muligheden for spåntagende bearbejdning/forarbejdning. Spåntagende bearbejdning er et speciale, der spænder vidt. Fra simpel formatsavning af plader eller afkortning af rundstænger til mikrofin formgivning af et komponent. Forskelle, der afspejler de færdige komponenters formål og anvendelse - fra en skæreplade på et slagteri til et avanceret apparat til medicoindustrien. 

Talrige muligheder for plast bearbejdning hos Vink...
Herudover har vi også - inhouse - muligheder for at save og klippe plastplader og plastfolier på fixmål. Ved os finder du det rigtige plastmateriale, bearbejdet på den helt rigtige måde, således du sparer tid og penge med én og samme partner. 

Save- og klippecentret rummer både saks, horisontal- og vertikalsave til plader samt rund- og båndsave til rør og profiler.

Fræsning

 

 

Fræsning udgør en variant af spåntagende bearbejdning. Vink Plast excellerer inden for spåntagende bearbejdning af plast og har oparbejdet mere end 50 års ekspertise på området. Denne erfaring gør os i stand til at levere skræddersyede komponenter til alle brancher, lige fra præcisionskomponenter til avanceret måleudstyr til større dele til vindmølleindustrien.

Vi råder over avancerede fem-aksede fræsere, der kan bearbejde komplekse emner for industrielle kunder, samt overfræsere egnet til større emner, f.eks. til byggeriet.

 Læs mere om CNC-fræsning og vores fræsere 

Drejning

 

Drejning er en variant af spåntagende bearbejdning, som vi ofte benytter til runde emner - emnerne behøver dog ikke være runde. Teknologien er perfekt til små og mellemstore serier. Der skal ikke investeres i dyre værktøjer og ændringer i emnernes geometri, kræver blot justeringer i de anvendte CNC-programmer. Derudover kan plastmaterialerne bearbejdes med overflader og tolerancer, der tilfredsstiller kravene i industrien.

Vi har syv drejebænke, der kan håndtere forskellige dimensioner og kompleksitet.

 Læs mere om CNC-drejning og vores drejebænke

High-tech

Vores high-tech afdeling består af vores nyeste og mest avancerede maskiner. Her har vi fem-aksede fræsere, et moderne drejecenter og fræsere med robotter, der sikrer et ensartet resultat for emnerne.

 

Her har vi også vores kvalitetsafdeling og målerum, hvor emnernes tolerancer og kvalitet bliver systematisk undersøgt.

 Læs mere om vores High-tech afdeling og automatisering 

Profilering

 

Vi har fire maskiner, der kan løse forskellige profileringsopgaver. Vi fremstiller for eksempel kehlede emner, som vist på billedet. Vi bruger især vores maskiner til profilering, når der er behov for lange, smalle emner med en ensartet profil.  Her kan de fremstilles hurtigere og mere ensartet end ved andre bearbejdningsmetoder. 

Kortere, smalle emner kan også med fordel laves med profilering, da vi kan skære dem efterfølgende i de ønskede længder.

 Læs mere om profilering 

Vil du gerne kontaktes af os?

Udfyld formularen så vender vi tilbage til dig