PUR plader
Anvendelsesområde:
PUR anvendes hovedsageligt, hvor der stilles krav til en kombination af fleksibilitet, slidstyrke og evne til at absorbere stød. Typiske anvendelser for PUR-EN er højt belastede maskinelementer som bøsninger, lejer, koblinger etc. Samme kvalitet anvendes også til valse- og rullebelægninger, samt til fjeder-elementer. PUR-EN har den bedste evne til at modstå vibrationer. Typiske anvendelser for PUR-EM er mere voluminøse, slidbelastede emner, som anvendes til transport eller behandling af abrasive medier, f.eks. slidsker, sier, blandeskovle, afstrygere, sneplovskær og lignende. Opskummet PUR elastomer anvendes hovedsageligt som trykfjeder-elementer - og specielt som støddæmpere i produktions- og transportudstyr, f.eks. kranpuffere, men også som polerskiver og lignende.
Karakteristika:
Typiske fordele ved kompakt PUR er:
- Stor trækstyrke kombineret med stor brudforlængelse
- Meget fleksibelt selv ved lave temperaturer
- Stor slidstyrke
- Gode dæmpningsegenskaber
- Bestandig over for olie, fedt og benzin
- Høj ozon- og UV-resistens
- Hydrolysebestandighed ved specialtyper
- Fordelagtige produktionsomkostninger ved store og/eller komplicerede emner gennem simpel støbeteknik
Opskummet PUR kendetegnes desuden ved:
- Komprimeringsegenskaber (sammentrykkes til mindre volumen)
- Progressiv arbejdslinie (fjederelementer)
- Stor tilbagestillingskraft
- Stor fjedervej
- Høj stødelasticitet
- Ringe blivende deformation (Compression set)
Anvendelse er ikke tilrådelig ved:
- Varmt vand eller damp i miljøet
- Koncentrerede syrer eller baser
- Aromatiske opløsningsmidler
- Langvarig kontakt med fødevarer
- Krav om lav friktion
Kendte handelsmærker: Vulkollan, Elastopal, Elastolan

Vi søger ny debitorbogholder
22. feb 2012
Plast og fødevarer på dagsordenen
16. dec 2011
I julehumør med prisfald!
12. dec 2011
