PS (Vikureen®) plader/ark


Anvendelsesområde:
PS-plader anvendes i meget stor udstrækning til formning af dele til reklameindustrien, til skilte og til moderat påvirkede skærme, kabinetter og lignende til elektro- og maskindele. Som klart materiale finder PS anvendelse til skærme, forsatsruder og til billedindramning. Til massefremstillede emner er der en mængde anvendelser med PS, og det er især emner i den billige ende, man finder fremstillet af PS. Det kan være legetøj, emballage, engangsbægre, kontorartikler, indsatse til skuffer og meget mere. Når der anvendes PS, er det meget ofte, fordi prisen har en afgørende indflydelse. Men PS indgår tit i blandingsmaterialer med andre termoplastiske materialer, og i disse tilfælde kan man komme frem til særdeles gode løsninger med et smukt udseende og gode mekaniske egenskaber.
 
Karakteristika:
PS kendes på følgende gode egenskaber:
  • God stivhed
  • Gode elektriske isoleringsegenskaber
  • Gode formningsegenskaber
  • Resistens over for mange syrer og baser
  • Uproblematisk sammen med levnedsmidler

PS bør anvendes med forsigtighed ved:
  • Kontakt med opløsningsmidler
  • Anvendelse udendørs - UV-stråler nedbryder
  • Temperaturer væsentligt over almindelig rumtemperatur
  • Krav om høj slagstyrke

Kendte handelsmærker: Metzo Plast PS, Vikureen, Senosan PS