Tilfredshed og commitment hos Vinks medarbejdere...

Trivsel- og tilfredshedsmåling
Hos Vink AS er det en strategisk beslutning at fokusere på medarbejdertrivsel, da vi er overbevist om, at trivsel er en forudsætning for at kunne fastholde dygtige og engagerede medarbejdere og mindst lige så vigtigt for at kunne tiltræk- ke nye og kompetente medarbejdere i fremtiden.

Kontinuerlige tilfredshedsmålinger, efterfulgt af konkrete handlinger, har skabt bedre rammer for vore medarbej- deres daglige ”arbejdsliv” på Vink. Den overordnede tilfredshed steg eksempelvis fra 68 % i 2002, til 84 % i 2003 og 90 % i 2004. Vi har ved selvsyn oplevet, at gladere, mere motiverede og engagerede medarbejdere er det bedste fundament for at øge produktiviteten og kvaliteten i opgaveløsningen med en afsmittende, positiv effekt på vore kunde- og samarbejdsrelationer – alt i alt forhold, som har medvirket til en positiv udvikling af vor virksomhed til gavn og glæde for os alle.

Commitmentmåling 2008
I forbindelse med implementeringen af Vinks aktuelle værdisæt, som medarbejderne selv har været med til at udarbejde, valgte virksomheden via en organisationsmåling at afdække, om den nødvendige commitment – d.v.s. de rigtige følelser og holdninger - er til stede, for at Vink kan nå sine fremtidige, strategiske mål og har samtidig øget fokus på sammenhængen mellem virksomhedens HR indsatser og bundlinje.

Derfor har Vink AS som noget nyt i 2008 taget pulsen på medarbejdernes følelser og holdninger inden for tre væsentlige områder:
  • Kernen (mission, vision og værdier)
  • Business Drivers (økonomi, marked, produkter og forretningssystem)
  • Human Drivers (organisation, ledelse, team/afdeling og individ)
”Denne Commitmentmåling har fortalt os, hvor godt vi er lykkedes med vore værdier, og hvor det er vigtigt at sætte ind, ligesom vi bedre har kunnet målrette fælles indsatser, endda helt ned på afdelingsniveau. Endnu en gevinst er, at vore medarbejdere i højere grad end tidligere bidrager aktivt til udviklingen af deres egen arbejdsplads, udtaler Vinks administrerende direktør Walter Blunck og fortsætter:
 
”Ved vores første måling lå Vink AS’ totale performancegennemsnit på 3,89 (middel performance),men hvem vil ikke gerne kunne sole sig i High Performance eller World Class Performance.”